Stortandhaj

Stortandhaj, også kendt som Carcharodon carcharias, er en rovfiskerart af hajer i familien Lamnidae og ordenen Squaliformes. Det er den største og mest kendte haj i verden, og den optræder ofte i film, litteratur, tv-programmer og kunst. Den kan findes i verdenshavene over hele verden, men er mest udbredt i tropiske og subtropiske farvande.

Udseende

Den stor tandhaj er en stor haj med en kropslængde på op til 7 meter og en vægt på op til 2.268 kilo. Den er kendetegnet ved typiske hajgæller, en sort eller grå ryg og en hvid bug. Disse hajer har store øjne og store, brede munde. Deres mund er dækket af mange små tænder, der står med stor afstand mellem hinanden, og deres underkæber har forlængelser i form af to lange “horn”.

På trods af deres store størrelse har stor tandhajen en kort haleagtig krop og små gæller. Det meste af deres krop er dækket af skæl, som er fine, hårde og nogle gange har mørke eller lyse striber. På ryggen har de små, pigformede hudspidser.

Adfærd

Storehovedhajer er stærke enspændere og lever af en lille flok fisk, havpattedyr, blæksprutter og andre hajer. Deres fødekæde omfatter også en skole af antiloper, delfiner og sæler. I modsætning til andre hajarter er Carcharodon carcharias den eneste kendte hajarten, der lever af store byttedyr.

Stortandede hajer er aktive både om dagen og om natten. Nogle undersøgelser tyder på, at disse hajer foretrækker dybere vandlag, hvor temperaturen er lavere end ved overfladen. Det er også kendt, at disse hajer nogle gange svømmer til menneskehavne eller strande for at få bedre adgang til føde.

Produktion

Den store tandhaj formerer sig ved at gyde. I gydeperioden bliver hannerne aggressive og bruger en dominansstilling over for hunnerne. Hunnerne lægger mellem 25 og 100 æg, som kan lægges direkte i vandet eller fastgjort til en lav undervandsbusk eller klipper.

Egnene har en hård skal og formerer sig hurtigt. Æggene begynder at udvikle sig ca. 20 dage efter, at de er blevet lagt. Unge hajer har en rund krop og sort eller grålig bug og ører, der ender med fjer.

De unge hajer har en rund krop og sort eller grålig bug og ører, der ender med fjer.

Stortandede hajer lever hovedsageligt af fisk og andre mindre havdyr. Deres fødekæde omfatter også skoler af antiloper, delfiner og sæler. Normalt lever voksne hajer alene, men mindre individer kan danne grupper.

Mængde

Stortandhaj (lat. Carcharodon carcharias) er den største og farligste haj i verden. Den kan blive op til 6 meter lang og veje op til 1,5 ton. Disse dyr findes i havvandene i alle oceaner og have med en forkærlighed for dybe og mørke steder, især ankerpladser, hvor havet er lavt, og hvor potentielle byttedyr er lette at få øje på. Disse hajer findes også nogle gange ud for nordlige kyster om sommeren, når temperaturen er højere.

Stortandhajer er begrænset til vandområder med en temperatur på over 12 °C. De jager omkring deres naturlige områder, selv om de undertiden ses langt ude på havet. Disse hajer findes også ofte på koralrev og på havbunden.

Stortandede hajer er stærkt vandrende arter. De lever normalt tæt på deres naturlige levesteder, men vandrer nogle gange over store afstande for at skaffe føde eller finde bedre levesteder. Disse hajer forlader deres sædvanlige levested om vinteren og vender tilbage til det om foråret.

Føde

Den store tandhaj er et kødædende dyr, og dens føde består hovedsageligt af fisk, hajer, der er mindre end den selv, blæksprutter, hummere, krebsdyr, muslinger, skaldyr, havfugle og havpattedyr som delfiner, sæler osv. Disse hajer er meget stærke jægere og kan jage byttedyr af enorm størrelse.

Den store tandhaj kan også være kannibalistisk og jage andre hajer af samme art, hvis der ikke er andre byttedyr til rådighed. De kan også indtage store mængder marint affald, såsom plastik og andet affald.

Stortandhajerne kan også sluge store mængder marint affald.

Den store tandhaj har stærke syns- og høresanser samt elektrosensorer til at opdage potentielle byttedyr. Denne evne kaldes elektroreception, og hajerne bruger den til at registrere ændringer i det elektriske felt, der opstår under byttets nervøse bevægelse.

Stortandhajer har en stærk syns- og høresans.

Livvidde

Stortandhajen kan leve op til 20 år eller mere og har en meget langsom aldringsproces. I modsætning til andre hajarter, som kan formere sig meget hurtigt, har storetandshajen en meget langsom reproduktionsproces. De når først kønsmodning efter 8-10 år. Dette er medvirkende til denne arts langsomme formeringshastighed.

Andelen af hunner, der formår at reproducere sig med succes, er meget lav, hvilket betyder, at disse hajer hurtigt mister antal og bliver modtagelige for alle former for sygdomme og skader. Derfor betragtes den baskende haj som en truet art.

Antallet af hunner, der formår at reproducere sig med succes, er meget lavt, hvilket betyder, at disse hajer hurtigt mister antal og bliver modtagelige for alle former for sygdomme og skader. Der er i øjeblikket flere bevarelsesprogrammer på plads for at beskytte disse truede arter.

Morfologi

Stor hornhaj har en karakteristisk kropsbygning med et stort hoved og en stærk krop med korte halefinner. De har fire store par finner og mindre par bugfinner. Deres ryg er mørkegrå eller beskidt grålig, og deres bug er hvidlig eller lys grålig. Den har karakteristiske sorte pletter på rygsiden af kroppen. Deres øjne er synlige på siderne af hovedet.

Stor hornværling har også potentiale til rovdrift og kan angribe byttedyr af enorm størrelse. De har karakteristiske store zebrafinker på kroppen.

Big Horned Shrike har en stor kropsbeklædning på kroppen.

Det er også værd at bemærke, at Store hornhajer, har et stærkt sugeapparat, der gør det muligt for dem at jage byttedyr af enorm størrelse. De har også stærke kæber og tænger, som presses mod byttet for at immobilisere det.

Værdifuldt er det også, at Rekin har et stærkt sugeapparat, der gør det muligt for dem at jage enorme byttedyr.